<< Klik for at se indhold >> Journaltekst |
Alle behandlinger, fraser, diagnoser m.v., som påføres patienten, bliver automatisk skrevet som journaltekst.
Kolonnebeskrivelser
•Dato: Hvornår ydelsen/notatet er foretaget.
•Ikonet *) betyder, at ydelsen/notatet er blevet rettet.
•Ini: Initialer på behandleren, som har foretaget ydelsen/notatet.
•Tand: Den/de tænder, som er valgt til ydelsen/notatet.
•Flader: Den/de flader, som er valgt til ydelsen/notatet.
•Regning: Hvis journalen er opsat til at vise regningsnummer, bliver dette vist i feltet, når der er skrevet regning på ydelsen. Denne kolonne kan fjernes under Indstillinger > Journal > Kontinuation.
•Stk: Antallet af led eller rødder på ydelsen.
•Pris: Prisen på ydelsen, hvis der er tale om en egenydelse. Denne kolonne kan fjernes under Indstillinger > Journal > Kontinuation.
•Ikonet betyder, at der er tilknyttet et bilag. Bilag tilknyttes vha. drag-and-drop (træk-og-slip) fra Mediecenteret, eller direkte fra en anden placering på PC'en. For at fjerne tilknytningen af et bilag, højreklik på ikonet og vælg Bilag > Fjern bilag og klik på det bilag, der ikke længere skal være tilknyttet.
•Tekst: Journalteksten med ydelse, fraser, diagnoser, materialer osv.
Journalteksten kan sorteres efter en kolonne ved at klikke på kolonneoverskriften.
Foretag rettelser i journalteksten
Rettelser foretages via højrekliksmenuen. Læs mere om mulighederne i afsnittet Rettelser i journaltekst.
Tilpas visning af journalteksten
Journaltekstens visning kan tilpasses og forskellige informationer kan vælges til/fra. Det gøres ved at klikke på ikonet i toppen.
Her kan ændres:
•Notatsortering
•Visning af registreringer ved Behandling
•Visning af kolonnerne 'Regningsnummer', 'Stk' og 'Pris'.
•Visning af behandlinger i planlægningsforløb
•Skriftstørrelse på journalteksten
•Visning fra log (visning af informationer fra loggen i journalen)
•Visning af tekster (fraser, som vælges når ydelser påføres, samt fritekstydelser)
•Visning af diagnoser (diagnoser, som vælges når ydelser påføres)
•Visning af materialevalg (materialer, som vælges når ydelser påføres)
•Visning af dato på hvert journalnotat. Hvis denne fravælges, er det kun den øverste ydelse (afhængig af notatsorteringen), hvor datoen vises.
•Visning af status ved kontinuation.
•Visning af ballontip (hjælpetekst) ved notat.
•Visning af linjer mellem journalnotater.
•Hvilken dato, der angives på journalnotatet, ved rettelse (oprindelig dato eller rettelsesdato). Denne funktion er ikke bagudkompatibel.
•Farver på journalnotater som er dannet ved hhv. behandling, registrering og planlægning. Dette er især anvendeligt når Historik vises, da journalnotaterne på den måde kan skelnes fra hinanden ved forskellige farver.