<< Klik for at se indhold >> Opret patient på venteliste |
Her beskrives det hvordan en patient oprettes, rettes og slettes fra ventelisten.
Opret aktuel patient på ventelisten
1.Sørg for at den korrekte patient er aktuel i programmet (tjek patientoplysningerne i topmenuen).
2.Åbn ventelisten via ikonet i topmenuen.
3.Klik på <Tilføj: [CPR-nummer] [navn]>. Der åbner et nyt vindue.
4.Angiv prioritet for behandlingen (Lav, Mellem eller Høj).
5.Dato for optagelse på venteliste kan ændres, hvis det ønskes.
6.Hvis relevant, vælg behandling i fold-ud-menuen.
7.Hvis relevant, angiv en bemærkning.
8.Klik på <Opret>.
Opret ny patient på ventelisten
1.Åbn ventelisten via ikonet i topmenuen.
2.Klik på ikonet . Der åbner et nyt vindue.
3.Fremsøg den patient, som skal på ventelisten og klik på <Vælg>. Der åbner et nyt vindue.
4.Angiv prioritet for behandlingen (Lav, Mellem eller Høj).
5.Hvis relevant, vælg behandling i fold-ud-menuen.
6.Hvis relevant, angiv en bemærkning.
7.Klik på <Opret>.
Når patienten er oprettet på ventelisten, vises en rød bjælke øverst i blokken 'Aftaler' under Patient F2 > Information.
Ret oplysninger vedrørende patientens plads på ventelisten
1.Højreklik på patientens navn og vælg Ret indhold af "ventelistepatient" - eller marker patientens navn og klik på ikonet .
2.Foretag rettelserne.
3.Klik på <Gem> for at afslutte.
Slet patient fra ventelisten
1.Højreklik på patientens navn og vælg Slet - eller marker patientens navn og klik på ikonet .
2.Bekræft sletningen.