Periodeslut

<< Klik for at se indhold >>

Periodeslut

Periodeslut er en betegnelse for økonomisk afslutning på en periode. Det foretages under Administration > Funktioner > Periodeslut.

 

Forskellige typer af periodeslut (dagslut, månedslut, med- og uden opdatering)


Periodeslut kan foretages med eller uden månedsafregning, og med eller uden opdatering.

 

Periodeslut med månedsafregning

Periodeslut med månedsafregning kaldes også månedslut. Dette bruges til afregning med sygesikringen.

 

Periodeslut uden månedsafregning

Periodeslut uden månedsafregning kaldes også dagslut. Dette giver et overblik over dagens økonomiske færden i klinikken.

 

Periodeslut med opdatering

Når der dannes periodeslut med opdatering, genereres der filer til viderebehandling, herunder afregning til Sygeforsikringen "danmark" og e-faktura afregning og - hvis det er periodeslut med månedsafregning - også SFU afregning. Ligeledes sendes OCR-blanketter og dankort-terminalen afstemmes.

 

Bemærk!

Det er vigtigt at lave dagslut med opdatering én gang om ugen, bl.a. fordi klinikken har indrapporteringspligt overfor Sygeforsikringen "danmark" med oplysninger om refusion til patienterne.

Det er vigtigt at lave månedslut med opdatering én gang om måneden, bl.a. for at klinikken vil modtage ydelser fra sygesikringen. Hvis klinikken glemmer at lave månedslut, vil EG Dental minde om dette med en pop-up besked, når en ny måned er startet.

 

Periodeslut uden opdatering

Når der dannes periodeslut uden opdatering, vises der blot en midlertidig oversigt over dagen. Dagslut uden opdatering kan derfor dannes efter klinikkens behov.

 

Sådan foretages periodeslut


1.Naviger til Administration > Funktioner > Periodeslut.

2.Afhængig af, om periodeslut skal udføres med eller uden månedsafregning, sæt eller fjern flueben ved 'Udfør som månedsafregning'.

3.Hvis periodeslut skal udføres med opdatering, klik på <Ny kørsel>.

4.Hvis periodeslut skal udføres uden opdatering, klik på <Uden opdatering>.

5.Herefter dannes en række udskrifter. Hvis periodeslut udføres med opdatering dannes også filer til viderebehandling og afregning, og der skal tages stilling til, om filerne skal transmitteres med det samme.

6.Hvis periodeslut udføres med månedsafregning, åbner et vindue, hvor der skal angives en slutdato for afregning (den sidste dag i den måned, der ønskes afregnet for).

7.Udskrifterne vises i en række faneblade i periodeslut-modulet. Se en beskrivelse af udskrifterne nedenfor.

8.Der vises en udskriftsmenu, som giver mulighed for udskrivning af udskrifterne, enkeltvist eller alle på én gang.

 

Beskrivelse af udskrifter (faneblade)


Nedenfor fremgår en beskrivelse af de udskrifter, som dannes ved periodeslut:

Generelt: Information om hvilke datoer en periode gælder over, og hvad der medtages i et periodeslut.

Omsætning: Klinikkens omsætning fordelt på klinik og behandlere. Desuden vises hvilke regninger der er lavet, hvor er indbetalt mv. Bemærk, at der kun vises oplysninger for den bruger, som er logget ind. Det er kun superbrugere, som kan få vist omsætningen for alle behandlere.

Regninger: Fordelingen af regninger pr. behandler.

Regninger (Detaljeret): Patientens stamdata, ydelserne på den enkelte regning samt patient, kommune, og sygesikringsandel. I højre side vises om regningen er opdelt i rater.

Indbetalinger: Ind/udbetalinger fra kasse, bank, giro og dankort for perioden.

Tilkaldelabels: Tilkaldelabels til udskrift af tilkaldekort, genereret af regninger med tilkaldeydelser, som er skrevet i perioden.

 

Følgende udskrifter dannes kun, når der foretages periodeslut med månedsafregning:

Omsætning (Mdr): Hvor meget der er omsat for i perioden.

Afregnet SFU: Hvor meget der er afregnet til SFU i perioden.

Tandplejeklinik (Mdr): Omsætningsfordelingen mellem tandplejer og ansvarshavende tandlæge i perioden. Udskriften viser hvilke regninger, der er skrevet, samt en sammentælling af 'Patientandel', 'Kommuneandel' og 'Sygesikringsandel'.

 

Følgende udskrifter dannes kun, når der foretages periodeslut med opdatering:

e-Faktura: Oversigt over afsendt e-faktura i perioden.

danmark: Oversigt over afsendte "danmark"-afregninger i perioden.

 

Se tidligere periodeslut


Øverst i periodeslut-modulet fremgår en oversigt over tidligere kørte periodeslut, herunder hvornår seneste periodeslut er dannet. For at se en specifik periodeslut, marker datoen og klik på <Vis kørsel for den markerede periode>.