<< Klik for at se indhold >> Send til patientens e-Boks |
Der er følgende muligheder for at sende dokumenter til patientens e-Boks:
•Send regning til patient
•Send overslag til patient
•Send rykker til patient
•Send kontoudtog til patient
Bemærk, at der også er mulighed for at eksportere journalen, som herefter kan sendes krypteret pr. e-mail eller udskrives til patienten.
Registrer patientens samtykke til e-Boks
Patienten skal have givet samtykke til at modtage post fra klinikken via e-Boks, før der kan sendes noget.
Samtykke registreres på fanebladet Relationer i Patient-modulet. Her kan der både registreres at der er givet og fjernet samtykke.
Hvis der ikke er registreret samtykke i forsendelsesøjeblikket, vises en advarsel om dette. Samtykke kan her registreres direkte via knappen <Samtykker>.
Send regning/overslag/rykker/kontoudtog via e-Boks
Når et dokument er færdigt og der klikkes <Udskriv>, er der i betalingsvinduet, eller på den viste udskrift, mulighed for at sende til patienten via e-Boks.
•Ved regning: Sæt flueben ved 'Send regning til patient via e-Boks' i betalingsvinduet.
•Ved overslag: Klik på <Send til e-Boks> i vinduet, hvor udskriften vises.
•Ved rykker: Klik på <e-Boks> i vinduet, hvor udskriften vises.
•Ved kontoudtog: Klik på <Send til e-Boks> i vinduet, hvor udskriften vises.
Herefter vises et vindue med informationer om, hvad der sendes til patientens e-Boks og evt. pris, inden forsendelsen skal bekræftes.
Pris for forsendelse
Der er intet oprettelsesgebyr eller abonnement forbundet med forsendelser til patientens e-Boks. Prisen afhænger derimod af størrelsen på det brev, der sendes.
De aktuelle priser kan rekvireres ved at kontakte EG Healthcare.
En regning, overslag, kontoudtog mv. vil typisk have en størrelse under 60 kB (kilobyte), så de bliver sendt til laveste takst.
Overstiger forsendelsen minimumstaksten, så præsenteres prisen beregnet ud fra filstørrelse, inden forsendelsen skal bekræftes.