Behandlingshierarki

<< Klik for at se indhold >>

Behandlingshierarki

Behandlingshierarkiet indeholder en liste over alle de oprettede ydelser i programmet fordelt i relevante grupper. Det kan bruges som supplement til eller erstatning for hurtigtaster, hvor ydelserne blot vælges direkte fra behandlingshierarkiet i stedet for via en hurtigtast. Behandlingshierarkiet tilgås via knappen [Alle] i venstre side af modulet Journal (samme sted som hurtigtasterne).

 

Behandlingshierarkiet vedligeholdes via Indstillinger > Journal > Behandlingshierarki.

 

Behandlingshierarkiet er bygget op af hovedgrupper og undergrupper, der vises som gule mapper.

Hovedgrupperne kan have tilknyttet undergrupper, hvilket vises med et + (plus) ud for hovedgruppen. Klik på plusset for at folde hovedgruppen ud og se de tilknyttede undergrupper.

Knappen <Luk grupper> lukker alle grupper, som er foldet ud.

 

behandlingshierarki

 

Opret hovedgruppe


1.Klik på <Ny hovedgruppe>.

2.Angiv navn på hovedgruppen.

3.Angiv sortering - dette indikerer rækkefølgen af hovedgrupperne. Hvis sorteringen er sat til at være den første, vil gruppen blive vist som den første. Bemærk, at hvis flere hovedgrupper har samme sortering, sorteres de alfabetisk.

4.Afslut med <Gem>. Hovedgruppen er nu oprettet og markeret med en blå pil.

 

Opret undergruppe


1.Marker den hovedgruppe, hvorunder gruppen skal oprettes, og klik på <Ny undergruppe>.

2.Angiv navn på undergruppen.

3.Angiv sortering - dette indikerer rækkefølgen af undergrupperne. Hvis sorteringen er sat til at være den første, vil gruppen blive vist som den første. Bemærk, at hvis flere undergrupper har samme sortering, sorteres de alfabetisk.

4.Afslut med <Gem>. Undergruppen er nu oprettet under den valgte hovedgruppe og markeret med en blå pil.

 

Ret/slet gruppe


En gruppe rettes ved at markere gruppe og klikke på <Ret>.

En gruppe slettes ved at markere gruppen og klikke på <Slet>. Sletningen skal bekræftes.