<< Klik for at se indhold >> Ny aftale |
Opret aftale til patient
Der kan oprettes en aftale til en patient på flere måder:
Hvis Aftalebogen vises med udgangspunkt i en aktuel patient:
1.Brug evt. først knappen til at se patientens mødepræferencer. Marker derefter et tidsrum i Aftalebogen og højreklik på det. *
2.Vælg Ny aftale, [patientnavn].
Hvis der IKKE er valgt en aktuel patient i Aftalebogen:
1.Marker et tidsrum i Aftalebogen og højreklik på det. *
2.Vælg Ny aftale.
3.Søg efter patienten ud fra CPR-nummer, navn eller anden information.
4.Marker patienten og klik på <Vælg>.
* Bemærk, at der findes en søgefunktion til at finde en ledig tid. Læs mere under afsnittet Find ledig tid.
Herefter åbner et nyt vindue til specificering af aftalen:
Øverst i vinduet vises information om patientens tilkaldecyklus. Denne kan redigeres ved at klikke på ikonet ved 'Tilkald'.
Nederst i vinduet vises en oversigt over patientens nuværende aftaler, som kan være relevante for planlægning af aftalen.
•Start med at vælge hvilken behandling, der skal foretages. I fold-ud-menuen vises behandlinger på favoritlisten. Hvis der skal kunne vælges mellem alle behandlinger, sæt flueben i 'Alle'.
•Varighed knytter sig til den valgte behandling, men kan ændres.
•Tilføj evt. en kommentar.
•Hvis patienten ønsker et mødekort udskrevet for aftalen, sæt flueben i 'Mødekort'.
•Hvis patienten skal have en eller to påmindelser om aftalen pr. sms/e-mail, skal påmindelsestype og tidspunkt opsættes. Der kan kun sendes påmindelser såfremt der er registreret hhv. mobilnummer og/eller e-mailadresse på patientens stamkort. Stamkortet kan redigeres ved at klikke på ikonet ved 'Valgt patient'.
Afslut med <Opret>.
Når en tid er oprettet, kan denne flyttes inden for samme uge ved klikke på den og holde musen nede, mens der trækkes i aftalen. Ændringen skal bekræftes.